Salgsleder og erhvervscoach Jannich Rindom nævner ordene ’tillid’, ‘nærvær’ og ’tilstedeværelse’ som værdifulde begreber i en mangeårig karriere inden for salg, lederskab og kommunikation. ”De tre ord går igen overalt i denne branche, hvis vi skal frem til kvaliteten i det vi laver, selv når vi blot skal føre en helt almindelig samtale med et andet menneske”, lyder det. For hvad enten det drejer sig om en personlig samtale, eller en mundtlig kommunikation i professionelt øjemed, er der mange faldgruber som vi ikke har nok fokus på, og som kan give kommunikationsbrist i den måde vi fører en dialog på. Jannich Rindom kommer ind på de vigtigste af dem her.

Vi glemmer at lytte

Når vi har en samtale med andre, fokuserer de fleste på den talende del af samtalen. Altså den del vi selv står for. Det er den del vi kan kontrollere og selv bestemme hvordan skal foregå – vi kan få sagt det vi ønsker. Men i en konstruktiv og succesfuld samtale er det langt vigtigere at være en god lytter. At være en god lytter viser at du har investeret dig selv i samtalen og får den anden person til at føle sig velkommen til at dele sine tanker og synspunkter.

At lytte opmærksomt forhindrer afbrydelser der kan forstyrre det naturlige samtalemønster, og giver en stabil grund til gensidig kommunikation. At være en god lytter giver dig mulighed for at høre og forstå, hvad den anden part at brug for, hvilket igen giver dig kontekst og retning til det svar du vil give. Uden sådan en indledende indsats vil samtalen aldrig føre nogen steder hen.

 

Manglende respekt

Jannich Rindom nævner at studier fra ‘University of California’ viser, at respekt er en af de største succesoplevelser der findes. Respekt repræsenterer mere værdi end selv penge, eller andre målbare og mere konventionelle værdier. Hvorfor?

Mennesker er sociale skabninger, og det ligger dybt i os alle, at vi ønsker at blive beundret, værdsat og respekteret af andre. Dette gælder også når vi kommunikerer med andre.

Når vi ikke får den tilstrækkelige respekt fra mennesker omkring os – fx i samtale – kan vi føle os utilstrækkelige, utilfredse og ende med at trække os helt ud af den gældende situation. Vi gider ikke at være med, hvis respekten mangler. At vise respekt i samtalen er en forudsætning for at have en sund og sober dialog, og selv små og beskedne tegn på respektløshed kan få hele kommunikationssituationen til at gå i ubalance eller helt mislykkes.

Åbenlyse tegn på respektløshed inkluderer at fornærme eller mobbe den anden part, eller måske direkte at nedsætte det, de har at sige. Subtile tegn på en manglende respekt inkluderer ligeledes at afbryde den du taler med, eller hvis du pludseligt skifter emne og fører samtalen over i en helt anden boldgade, uden egentlig at have gjort det første samtaleemne færdigt.

Selv om du sikkert aldrig selv opfatter dig selv som respektløs i din samtale med andre, så bør det alligevel være et mål – og en regel – for enhver samtale, at tænke på den respekt der gives til den anden part i en kommunikationssituation. Det kan kun gøre samtalen bedre og mere konstruktiv”, understreger Jannich Rindom.

 

Manglende artikulation

OK, indrømmet. Vi danskere er næppe så skarpe som italienere til at udtrykke os kraftfuldt med brug af gestikulerende arme og ben. Vi taler heller ikke så højt som en spanier eller så imponerende udtryksfuldt som en franskmand.

 Men vi må konstatere, at en af de meste enkle forklaringer på hvorfor en samtale kan blive til en total fiasko, er hvis den ene part ikke er i stand til at udtrykke sig klart og forståeligt. Hvis modtageren ikke har nogen idé om hvad der foregår, så falder kommunikationen til jorden.

 At artikulere betyder ‘at tale omhyggeligt og tydeligt’, og må aldrig glemme at artikulere når vi deltager i en samtale.

Hvis du fx taler usammenhængende eller på en måde der ikke er velorganiseret, kan den anden part lytte nok så opmærksomt, men alligevel have svært ved at følge med. For at forhindre dette, bør man altid forsøge at forberede samtalen, hvis det på nogen måde er muligt. Ikke at planlægge alt i en fastlagt script (for man ved jo aldrig hvor samtalen fører hen), men alligevel forsøge at lave nogle få forberedelser, der kan hjælpe dig med at finde de rigtige ord og udtryk, til det du vil udtrykke.

 Vær oprigtig

Kommunikation kan også mislykkes, når en part nægter at udtrykke hvad de føler eller tænker ærligt. Er du derimod oprigtig og direkte i dit udtryk, så virker din kommunikation stærkere og mere tydelig.

Men det kan være svært at være ærlig, når du er under pres, eller hvis du har en genert personlighedstype. For eksempel, hvis du prøver at gøre et godt indtryk på arbejdet, kan du måske komme i tvivl om værdien af dine synspunkter, og derved komme til at udtrykke dig vægelsindet. Et ærligt og oprigtigt udtryk vil altid virke godt, hvis du ønsker at samtalen skal udvikle sig.

Tænk over det fra det omvendte perspektiv. Når du spørger nogen: “Hvad er der galt?” Vil du så foretrække at de simpelthen foregiver at alt er i orden, når det ikke er det – eller at de direkte fortæller hvad der generer dem? Et ærligt og oprigtigt svar vil altid bane vej for samtalen – for en bedre kommunikation.

Manglende kompromis

Jannich Rindom fortæller desuden, at al god kommunikation altid indeholder en vis fleksibilitet. Man bør huske, at alle samtaler indebærer en slags kompromis. Dette er især tydeligt, når man prøver at løse et problem eller forhandle en aftale, men vises også i mere overfladiske samtaler, som f.eks. at beslutte et sted at spise middag.

Hvis en part står fast som en klippe i sine holdninger, og ikke er villig til at rykke sine synspunkter, kan der ikke gøres fremskridt, og kommunikationen går i stå. Når den anden part fornemmer denne stædighed, holder de straks op med at prøve at gøre deres sag gældende. Kompromis er ikke en indrømmelse af nederlag – det er en måde at forsøge at maksimere udbyttet mellem to parter, og hvis du ignorerer det, har du kun dig selv at bebrejde, når samtalen stopper.

I sidste ende er vellykkede samtaler afhængige af to mennesker, der begge er villige til at nå en gensidigt tilfredsstillende konklusion”, lyder det fra Jannich Rindom.

Du kan ikke altid hjælpe hvad den anden person ønsker, eller hvordan den anden person handler i samtale, men du kan arbejde på at lede dig selv på en bedre måde. Gør dette, og du vil bemærke, at kvaliteten og succesen af dine samtaler øges over tid, både i dit personlige og professionelle liv”, lyder de gode råd slutteligt fra Jannich Rindom.